Det er blevet let at tilgå danske film

30 May 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Det er ikke mere end et par årtier siden, at man måtte indstille sig på at se, hvad der blev sendt i TV, når det passede kanalerne at vise noget.

Og det var billigst at vise de danske film, specielt de gamle; så man måtte nøjes med udvalget på TV-kanalerne, når de havde programsat en film på et bestemt tidspunkt.

Om det passede til en eller ej, måtte man affinde sig med, ellers måtte man sætte båndmaskinen til at optage filmen.

Hvis det var en ny film – som det skete sjældent – så var det det helt store samtaleemne på arbejdspladsen dagen efter, om man havde set den nye, danske film, og hvad man syntes om den.

Danske kanaler skød da også penge i danske film, så de kunne få rettighederne til at vise dem, og den slags sker også nu om dage.

Spoler vi så frem til i dag, så er det en helt anden sag med tilgang til danske film.

Danske film findes alle vegne

Foruden har flere mennesker fået mulighed og adgang til at lave film, så det ikke kun er de store filmstudier, der kan lave den slags.

Man kan stadig købe filmene i fysisk forstand, så man kan have en samling derhjemme, men både på de danske og internationale streamingtjenester bugner det nu med danske film, fordi det (stadig) bedst kan svare sig at have et katalog med dem.

Og du kan se dem, når det passer dig; du kan pause filmen og se videre dagen efter, eller du kan springe et kedeligt stykke over.

Desuden kan man også finde film på producenters hjemmesider, og nogle gange kan man se dem helt gratis; selv de helt ukendte filmskabere får på den måde en udgivelseskanal til at vise deres film til et bredere publikum, så de ikke er afhængige af de gamle kanalers domæne.

More articles