Lige lidt praktisk med regler angående ølbrygning

Det er let at fortabe sig i humlens lyksagelige rus, og det er jo ofte med lidt indtog indenfor vesten, at man får en masse gode idéer enten sammen vennerne eller alene.

Nogle af disse er så pludselig væk som dug for solen dagen efter, mens andre har bundfældet sig som i en ølflaske, så man begynder at eksekvere dem, for man mener måske, idéen er så god, at man ikke kan lade være, og man tænker: hvor svært kan det egentlig være?

For du er måske blevet så god til at lave ølbrygning, at nogle af dine venner har sagt til dig, at du altså burde sælge ud af det.

Det lyder da som en god idé, tænker du efterhånden, som flere og flere får sagt det til dig, så nu skal det faktisk være, for siden du nu laver øllet, så er resten vel bare at finde på nogle navne til dine øl, købe nogle flasker og så sælge dem.

Gid, det var så vel, for ikke alene skal du hen at oprette et firma, men når man har at gøre med salg af fødevarer, så bliver det endnu mere kringlet med reglerne – og så taler vi endda om noget med alkohol i, som gør det endnu mere bøvlet.

Selv hvis du så bare tænker, at du da laver din egen bar, som folk kan besøge, så er der også skarpt opdelt med regler omkring, hvornår man bare inviterer nogle personer forbi til nogle nogle øl fra egen hane, og hvornår det bliver regelmæssigt og folk ligefrem skal betale for det.

For så er der tale om en forretning.

Du må heller ikke bare sælge et par flasker fra din garage i ny og næ, og skulle du blive opdaget, så kan det blive dyrt.

Derfor lyder vores råd, at du skal undersøge det meget nærmere, før du giver dig i kast med organiseret ølsalg af dine egne våde varer.