Derfor er det så nemt at lave digitale nyheder!

Nu skal vi lige på en lille ekskursion gennem forløbet med, hvordan man har lavet nyheder i den moderne tidsalder.

Så vi skal ikke helt tilbage til den gang, hvor kongen udsendte et dekret og lod en informant slå det op på kirkedøren, men vi begynder deromkring, hvor aviser var dér, hvor man fik ens nyheder hurtigst.

Det kan være svært at forestille sig med vores moderne øjne, at man ikke skal mere end cirka 20 år tilbage, før man betragtede aviserne som dem, der leverede nyheder hurtigst muligt.

Nu forsøger aviserne mere at lave baggrund på nyhederne og bore nærmere i dem, da de godt ved, at man ikke kan være hurtigst ude længere – og det viser salget af aviser da også med tanke på, at mange online nyheder, som man også kalder digitale nyheder, kan fås gratis. Men det er en anden snak.

Dengang var aviserne de hurtigste til at få nyhederne, finde dem, opspore dem og videre, så folk stod i kø dagen efter for at se, hvad der rørte sig i samfundet. Men derfor var nyhederne altid lidt et døgn bagefter, når man fik dem med avis.

Nu om dage skal man have nyhederne hurtigst muligt og hastigere, end hvad selv radioen kan følge med.

Man skal trykke nyhederne, sende dem ud i butikkerne og mere til, og selvom meget af dette kører automatisk nu om dage, så er det stadig langsomt i forhold til de digitale nyheder.

Man kan faktisk udgive dem, mens man skriver dem, og folk hungrer efter at få nyhederne hurtigst muligt, så man skal helst være hurtigst og aktuel mest af alt – og der sakker aviserne bare bagefter.

Så kan man lige tilpasse noget i nyheden online og redigere i den, som historien udvikler sig; det kan man ikke med en avisnyhed: når den første er skrevet og sendt i trykken, er der ikke mere at gøre.