Er du træt af græsslåningen? Køb en robotplæneklipper eller en havetraktor

23 November 2020 Camilla Skøtt

editorial

Der følger så mange skønne timer og fornøjelser med at have sin helt egen have, og særligt hvis den er stor, kan du og familien boltrer sig i den på livet løs. Desværre passer sådan en have ikke sig selv.

Har du en flot, stor græsplæne, som de fleste misunder? Det er et lækkert tilbehør til huset, men det er også et krævende arbejde at holde græsplæne flot og fri for ukrudt – og man kører hurtigt død i græsslåningen.

Om foråret når solen begynder at titte frem, starter havearbejdet igen, og inden du ved af det, skal du slå græs en-to gange om ugen. Har du en håndskubber eller en almindelig plæneklipper, bruger du hurtigt mange timer på det – og derfor kan du med fordel overveje en havetraktor eller en robotplæneklipper i stedet.

Havetraktoren er for alle

Mange haveejere er af den opfattelse, at havetraktorer kun er for landmænd og herregårdsejere, men faktisk er der flere og flere villa- og parcelhusejere, der begynder at investere i én. Ganske enkelt fordi de fås i helt almindelige størrelser, der passer til en traditionel husstørrelse med tilhørende have, og fordi det alt andet lige er en smule lettere end at montere kanttråd til en robotplæneklipper.

De nyeste havetraktorer er desuden eldrevne, så du behøver ikke at bekymre dig om benzin og forurening, ligesom du ikke skal spekulere på, om du generer naboen med støj fra plæneklipperen.

Betyder det så, at der ikke er meget saft og kraft tilbage i en havetraktor, når benzinmotoren er elimineret? Nej. Du kan sagtens få en flot og velplejet græsplæne med din havetraktor – også selvom den kører på el.

Du har nok forstået, hvor vi gerne vil hen; her på redaktionen taler vi varmt for havetraktorer. Også fordi der nu er noget helt særligt ved at sidde i sådan én med en kold øl på en varm sommerdag.

More articles