Kan alle have brug for en misbrugsbehandling?

Ja. Det er det korte svar, for alkoholens “dæmon” og stoffernes indtog, om man vil, kender ingen forskel på ung, gammel, rig fattig, hudfarve, religiøs opfattelse og videre.

Det eneste synlige forskel er, hvor godt vedkommende er til at skjule sit misbrug og eventuelt har råd af fornødenheder og kvalitet af misbrugets omfang.

Man ser nemlig tit, at specielt fattige mennesker får fat i en – i denne forbindelse – dårlig erstatning for velkendte stoffer, så døden kan føre med sig ved indtang.

Rige mennesker kan have råd til hårde stoffer på daglig basis og måske drikke sig fuld i dyr sprut som alkoholiker – indtil de får spildt deres liv væk på den måde.

Så, ja, alle mennesker kan have godt af at modtage en Misbrugsbehandling, når man har indset, at den er gal med en, og man ønsker en bedring i ens tilværelse.

Forskellen er så her, hvordan man griber behandlingen an, for ligesom der findes mange forskellige mennesketyper, der kan ende i et misbrug, på samme måde eksisterer der også vidt forskellige behandlingsmetoder- og tilbud.

Man skal helst finde den rette (kombination) til den enkelte person, så man kan komme problemet til livs eller i hvert fald sørge for, at vedkommende ikke falder i igen og erkender, at personen ligger inde med et latent problem, som skal holdes i stampe resten af livet.

Hvis der er tale om mindreårige med misbrugsproblemer, kan kommunen eller andre instanser gå ind og sørge for, at vedkommende bliver udredt i nogle mere sømmende omgivelser, for ofte kræver det, at man er myndig, før man kan opholde sig på et behandlingshjem.

Ligeledes er der ingen skam i at falde i igen med ens problem, for Rom blev som bekendt ikke bygget i første forsøg på få timer, og et misbrug kan sidde dybt og komme af mange psykologiske årsager, som man skal gribe an fra mange aspekter.

Derfor skal man ikke give op, hvis det ikke lykkedes i første forsøg – tværtimod skal man hyldes for at blive ved!