Mindes du en projektor og dens formål?

Mindes du en projektor og dens formål?

juni 20, 2020   |   by Anders Lundtang Hansen

Hvis du er under 20 år, så er der stor chance for, at du ikke aner, hvad den gammeldags projektor er.

Men det er en anordning, man brugte til at fremlægge og lave præsentationer før i tiden; specielt i folkeskolerne var de populære at bruge, fordi de var mobile at transportere frem og tilbage – selvom det formål er helt ubrugeligt nu om dage, når man skal bruge en installation til at lave fremlæggelser med.

Hvordan gør man det så nu om dage?

Det er ofte noget med, at man har installeret noget mekanik i lokalet, som kan sende et billede op på tavlen eller en skærm – sådan set projektere det, som man kalder det – mens signalet bliver sendt fra en computer, der også er i lokalet.

Vi indrømmer blankt, at den slags metoder og lignende er meget mere effektive, hurtigere og giver et bedre kvalitetsbillede, end hvad man havde i gamle dage.

Projektoren var sådan et “møbel” på hjul, man kørte ind i lokalet, som man så skulle sætte strøm til, hvorefter man åbnede for en skærm, der kunne sende et billede fra en rude på maskinen op til lærredet.

Ofte krævede den slags en projektor test og nogle øvelser i at gøre det rigtigt, for man havde ikke noget digitalt til at hjælpe og fejlsøge – ellers måtte man have fat i pedellen eller en, der var mere kyndig til det.

Så fik man sendt, hvad der bedst kan beskrives som billedet fra et gennemsigtigt A4-art på på skærmen, som man lagde på denne rude.

Man kunne ikke interagere mere med det, end at man kunne skrive med en tusch på arket, så man kunne forandre det.

Mere ofte end tit endte man med at vende arket forkert, fordi det blev sendt spejlvendt derop.

Det er godt nok en bedre tid, vi lever i.