Spar tid med en robotplæneklipper

23 November 2020 Camilla Skøtt

editorial

Mens de første robotplæneklippere blev født med en række børnesygdomme, er de mest moderne af slagsen avancerede og enkle at bruge – og de klipper din plæne til et 12-tal.

Er du træt af at skubbe rundt med græsslåmaskinen, og vil du gerne spare tid og kræfter? Ja, så kan en robotplæneklipper meget vel være noget for dig. Du behøver ikke længere at være bange for småfejl og kluntethed – alt det har producenterne for længst klaret, og de modeller, du kan købe i dag, er helt i top.

Skal din robotplæneklipper køre optimalt, kræver det dog, at du får nedgravet afgrænsningskablerne korrekt. Og her skriver vi nedgravet – du kan faktisk vælge at lægge kablerne ovenpå plænen med de tilhørende pløkker, men det er ikke er særlig køn løsning, og du risikerer også at snuble over kablet, eller at hunden får fat i det.

Kan jeg selv grave kabler ned?

En robotplæneklipper er ikke nogen helt billig maskine, og derfor er der mange, der ønsker at spare penge på montering ved selv at grave kablerne ned. Men faktisk er det ikke en helt ukompliceret affære, og du kommer let til at grave for dybt, så de ikke fungerer efter hensigten.

Vil du alligevel gerne gøre det selv, anbefaler vi, at lejer en kabelnedlægger, så du kan grave en præcis rille hele vejen rundt langs haven, bedene og så videre. Beslutter du dig for, at projektet bliver for stor, kan du i stedet hyre en montør – her vil du ofte også få hjælp til at konfigurere enheden og tilslutte ladestationen, ligesom montøren kan gennemgå de mest anvendte indstillinger med dig.

Uanset hvad vil du opleve – når først robotplæneklipperen er installeret – at du sparer både tid og kræfter hver dag, og ikke mindst at det er skønt at nyde en kølig drink, mens andre slår din græsplæne.

Du kan læse mere om robotplæneklippere lige her: https://husblog.dk/havetraktor-eller-robotplaeneklipper-hvilken-skal-jeg-vaelge/.

More articles